Rune@rlr-terapi.dk
Tlf. 26187660

Mange mennesker oplever perioder, hvor stress, bekymringer eller indre uro begynder at fylde for meget i hverdagen. Nogle føler sig fastlåste i bestemte tankemønstre eller relationer, mens andre oplever at miste ro, overskud eller retning.
Jeg tilbyder terapeutiske samtaler med fokus på at skabe mere ro, overblik og handlefrihed. Samtalerne tager udgangspunkt i det menneske, du er, og de udfordringer du står i lige nu.
Jeg arbejder blandt andet med:
- Stress og belastningsreaktioner
- Angst og vedvarende bekymringer
- Tankemylder og grublerier
- Perfektionisme og høje krav til sig selv
- Relationer og tilknytningsmønstre
- Følelsen af at sidde fast i gamle mønstre
- Trivsel, identitet og mental robusthed
I samtalerne arbejder vi både med det, der sker her og nu, og med de mønstre og strategier, som ofte er opstået gennem livet. Mange reaktioner giver god mening, når man forstår dem i lyset af tidligere erfaringer, relationer og måder at beskytte sig selv på.
Jeg arbejder med metakognitiv terapi kombineret med kognitive, relationelle og psykodynamiske perspektiver. Det betyder, at samtalerne både kan være konkrete og handlingsorienterede, men også give plads til refleksion, forståelse og personlig udvikling.
Målet er ikke at analysere alt i dybden, men at hjælpe dig til bedre at forstå dig selv, få mere frihed i dine tanker og skabe en hverdag med større ro og balance.
Hvem er jeg
Mit navn er Rune Lynge Rasmussen, og jeg står bag RLR-terapi.
Jeg er terapeut med særligt fokus på metakognitiv terapi og arbejder med mennesker, der oplever stress, angst, tankemylder eller andre mentale belastninger.

Udover mit terapeutiske arbejde har jeg mere end 20 års erfaring fra ambulancetjenesten som paramediciner. Det har givet mig stor erfaring med mennesker i krise, alvorlig sygdom og livsforandrende situationer – både for patienter og pårørende.
Jeg lægger vægt på at skabe et trygt og respektfuldt rum, hvor der er plads til både det svære, det menneskelige og det konkrete. I terapien arbejder jeg med at hjælpe mennesker til bedre at forstå og håndtere deres tanker, reaktioner og mønstre, så de får mere ro, frihed og livskvalitet i hverdagen.
Jeg arbejder metakognitivt, men er også inspireret af psykodynamiske og psykosomatiske perspektiver – herunder sammenhængen mellem psykisk belastning og kroppens reaktioner. Jeg er inspireret af hvordan psyken og krop hænger sammen, og jeg understøtter gennem mit arbejde en evt. somatisk behandling.
Kontakt mig for at høre mere på:
Rune@rlr-terapi.dk
Tlf. 26187660